Julevejret

Bliver det en hvid jul


NYBORG Vejret

Hvid jul i Danmark

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.

Med denne definition af hvid jul har der kun været 9 tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul. De ni landsdækkende hvide jul var i årene:

  • 1915 
     

    Hård vind til hård kuling fra øst og nordøst, 0-5 frostgrader og udbredt snefald der i de sydligste egne kortvarigt gik over i tø og regn natten til den 25. december. Snedække overvejende mellem 10 og 30 cm, stedvis mere i Nordjylland.

  • 1923 
     

    Lavtrykspræget og uroligt. Skiftende hård vind til kuling, skyet med til tider sne og temperaturer mellem +1° og -5°C. Snedække gennemgående mellem 5 og 15 cm.

  • 1938 
     

    Let til hård nordøstlig vind, skyet til halvskyet med let sne på Bornholm, 1-8 frostgrader. Julesneen kom i ugen op til jul, og snedækket var gennemgående mellem 5 og 20 cm.

  • 1956 
     

    Hård vind til kuling fra øst og nordøst med lidt sne over Østersøegnene, 0-2 frostgrader. Ellers var sneen kommet et par dage i forvejen. Snedække mellem 1 og 10 cm.

    • 1969 
       

      Let til frisk vind omkring sydøst, skyet til overskyet og 1-5 graders frost. Sneen var kommet ved flere lejligheder i december, senest den 23. december i Jylland. Snedække gennemgående mellem 5 og 15 cm

      • 1981 
         

        Svag til jævn vind fra østlige retninger, overskyet med udbredt, gennemgående lettere snefald. 0-3 frostgrader. Snedække mellem 10 og 40 cm. Sneen var faldet med mellemrum siden den 7. december.

        • 1995 
           

          Svag vind, halvskyet til skyfrit, stedvis rimtåge. De fleste steder 3-10 graders frost. Snedække gennemgående mellem 5 og 15 cm. Sneen var faldet et par dage i forvejen. Egne ved Østersøen havde næsten ingen sne.

          • 2009 
             

            Skyet og diset, men ellers tørt vejr med temperaturer mellem frysepunktet og 2 graders varme. Let til frisk sydøstlig vind.
            Sneen faldt et par dage før jul. 99,3 % af landet havde mere end ½ cm sne, og i gennemsnitligt havde vi 8,7 cm sne. De eneste steder, der ikke havde sne var København, Skagen og den østlige kyst af Falster.

            • 2010 
               

              Klart og meget koldt med temperaturer ned til -10 °C. Frisk til hård vind fra nord-nordøst. Bornholm var ramt af snestorm.
              Sneen var faldet over en længere periode op til jul og dækkede hele landet med få centimeter i dele af Jylland til over en meter på Bornholm.

              Kilde: DMI