Juletradition

Julen er den hyggeligste tid på året

Juletraditioner

Julen er en højtid fyldt med hygge, masser af mad, gaver og et væld juletraditioner. Juletraditioner, som vi kender dem i dag, tog langsomt sin form allerede i 1500-tallet, hvor man rundt omkring i Europa spiste særlig mad i forbindelse med julen. I dag er de danske juletraditioner en blanding af mange hundrede forskellige juletraditioner fra hele Europa. Den mest grundlæggende af alle juletraditioner er nok, at der ifølge den kristne skik skal herske fred på Jorden, den nat Jesus blev født. Det er grundlaget for alle andre juletraditioner.

Juletræ

Juletræet blev almindeligt i Danmark fra 1810 til 1840.
Inspirationen kom fra det tyske Holsten, hvor juletræer kendes fra 1750.
At det netop blev et grantræ skyldes, at det som stedsegrønt kunne opfattes som et symbol på det evige liv.

Risengrød

Grød var bondesamfundets hovedernæring - også som festmad.
Mælkegrød var særlig fint, da mælken før 1870 var et dyrt og sjældent levnedsmiddel.
Risengryn var en kostbar kolonialvare. Kanel og sukker var endnu mere kostbart.
Risengrøden var altså den dyreste ret almindelige mennesker kendte til i gamle dage.

Advent

1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag.
De første fire uger af kirkeåret udgøres af en ventetid på at modtage juleevangeliets budskab.
Advent holdes i de fleste kristne lande, men ikke i England.
I Holland har man seks ugers advent.

Lucia

Skikken med Lucia-bruden kan føres tilbage til før kalenderreformen i 1700.
Der var natten mellem 12. og 13. december årets længste. Natten kaldtes lussenat.
I området mellem Frankrig og Tyskland havde man i 1600-tallet en skik med, at juleenglen i skikkelse af en ung kvinde med lys i håret gik fra hus til hus.
I Sverige begyndte man i godsejerkredse at optage denne skik i slutningen af 1800-tallet, blot kaldte man i Sverige den unge kvinde for Sct. Lucia.
Luciaskikken med en procession af hvidklædte børn eller unge piger efter en ung pige med lys i håret blev opfundet af den svenske journalist ved "Stockholms Dagblad" Guido Valentin i 1927.
I 1944 afholdtes det første Lucia-optog i København.

Julemærker

Det første julemærke til at sætte på breve og kort kom i 1904.
Idémande var postmester Einar Holbøll, og mærket, som udførtes i en rødviolet farve fik dronning Louise som motiv.
Dette mærke, der var verdens første, blev præsenteret for den 16. november 1904 og kostede 2 øre.
Mærket kom i et oplag på 6 millioner og der blev solgtes ca 3.700.000 stk. Indtægten fra mærket gik til velgørenhed - også et gammelt element i julen.
I mange år blev de særlige julemærkehjem drevet til gavn for syge og dårligt ernærede børn, i dag kæmper hjemmenes unge gæster mod overvægt.

Risalamande

Den ældst kendte opkrift på risalamande står i Frk. Jensens Kogebog fra 1901.
Støbejernskomfurets udbredelse indvarslede en revolution af de danske madvaner. Herunder at måltidet, der hidtil havde bestået af først grød og dernæst kødmad, nu blev opbygget af en hovedret med kød efterfulgt af en oftest sød dessert.
Risalamande er risengrød forklædt som dessert.

Julemanden

Det har den amerikanske sprogprofessor Clement Clarke Moore, der den 23. december 1823 skrev et digt til sine børn om Santa Claus på basis af den hollandske Sinter Claas skik.
Men det var først, da Coca Cola efter 1930 antog Santa Claus som kampagnefigur hver år i december, at hans tøj blev rødt og hvidt.
Advent holdes i de fleste kristne lande, men ikke i England.

Kalenderlys

Kalenderlyset er en forholdsvis ny juletradition, men den bunder i en skik, hvor man talte dagene til jul, som er meget ældre.
I starten af 1900-tallet var det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul. I forskellige familier havde man hjemmegjorte kalendere, nogle med lys der blev tændt for hver dag der gik.

J-dag

J-dag er den dag, hvor årets julebryg lanceres. 'J' for jul eller julebryg.
Den første fredag i november kl. 20:59, er det J-dag i hele landet.

J-DAG er AFLYST i 2020, p.g.a covid-19

Julefrokost

Julefrokost eller julebord er i Skandinavien en festlig lejlighed typisk i december måned op til jul, hvor der spises traditionel julemad. Til dette måltid inviteres ofte venner og familiemedlemmer, så man er et større selskab. Julefrokost kan også være en firmafest, oftest afholdt i julemåneden, men nogle gange også i november/januar. De tidligste julefrokoster, der har bevis for, blev holdt fra 1940'erne.